Dit eget hjem,
hvor du bestemmer.
Som ung studerende har du brug for et hjem, der giver rum
til fordybelse og rum til fællesskabet. Vores ungdomsboliger giver dig plads
til fordybelse – og til at holde pause fra den, når hovedet trænger til det.
Rum til fællesskabet
Fællesskabet gør livet som studerende helt unikt. I vores ungdomsboliger er der aldrig langt til en kop kaffe, en god snak og en spontan bordfodboldturnering. Du får adgang til skønne fælles faciliteter som tagterrasser, haver, altaner og lokaler med plads til fællesspisning, hyggeaftener og meget mere. Her møder og får du et fællesskab med andre unge, der er samme sted i livet som dig.
Rum til at være ung
Vi tilbyder mere end 140 ungdomsboliger, som er skræddersyet til studerende. Du får en funktionel og velindrettet bolig, der udnytter hver kvadratmeter bedst muligt. Her er der plads til det hele lige i hjertet af Fredericia, tæt på alt det, du har brug for.
Rum til medbestemmelse
Som lejer i en almen boligorganisation har du mulighed for at få indflydelse på din bolig og dit boligområde gennem beboerdemokratiet. Det betyder, at du kan være med til at beslutte, hvordan vi prioriterer vedligeholdelse, fællesprojekter og aktiviteter i dit boligområde. Din stemme bliver hørt, og med dine idéer kan du være med til at forme det sted, du bor.
Ungdomsboliger på budget
Vi ved, at
budgettet som studerende kan være stramt, derfor er huslejen maksimalt 3500
kr., og der er ingen oprettelsesgebyrer, hvis du udelukkende søger
ungdomsboliger.
Ønsker du at søge blandt alle vores boliger, skal du betale for
at blive ansøger.
Bemærk, at ungdomsboligerne er til studerende under uddannelse. Når du er færdig med din uddannelse, har du 6 måneder til at finde en ny bolig.
Hurtigere vej til en studiebolig
Du har mulighed for, at søge en studiebolig i Fredericia via vores venteliste, hvis du er studerende, elev, eller på vej til det - boliger med en månedlig husleje på max kr. 3.500.
Denne bolig er ikke en ungdomsbolig, så den kan du blive boende i efter endt uddannelse.