Vores boliger spænder fra 1-værelses lejligheder til 5-værelses rækkehuse, og de ligger i nogle af Fredericias mest attraktive områder. Her får du adgang til smukke omgivelser tæt på skove, grønne områder og børnevenlige stisystemer. Boligerne er placeret tæt på skoler, SFO’er og den fantastiske natur ved Lillebælt.
Rum til hele familien
Et hjem skal kunne rumme de mange facetter af familielivet. Det skal være stedet, hvor I kan starte dagen med cornflakes i køkkenet, hvor børnene kan lege sikkert i haven eller på fællesområderne, og hvor I kan samles til aftensmad og hyggelige stunder rundt om bordet.
Vores familieboliger har fokus på funktion. Her er der plads til at leve livet fuldt ud. Boligerne er rummelige og praktisk indrettet, så der er plads til hele familien. I mange af vores afdelinger er det også tilladt at have de firbenede familiemedlemmer boende. Uanset om I er en stor familie med mange behov eller du bor alene og søger noget enkelt, så har vi et hjem til dig.
Det kan vælte en
travl hverdag, hvis toilettet går i stykker eller køleskabet ikke virker. Og
tanken om regningen kan gøre det hele endnu mere uoverskuelig. Men i en almen
bolig slipper du for den bekymring. Vi tager os af alt det praktiske i og
omkring din bolig – og det bedste af det hele? Du skal ikke betale regningen. Hvis
noget går i stykker, skal du bare give besked til varmemesteren, som sørger for at
få det fikset.
Rum til at være alene
Vores boliger er indrettet med fleksibilitet i tankerne, så hvert medlem af familien kan finde
sit eget lille frirum. Der er værelser til børnene, et roligt hjørne til
lektielæsning og et sted, hvor du kan fordybe dig i en god bog.
Rum i budgettet
En husleje, der æder hele budgettet, er ikke holdbar. I en almen lejebolig får du økonomisk tryghed, fordi huslejen altid er rimelig og gennemsigtig. Den dækker kun udgifterne til drift og vedligeholdelse af boligerne og fællesarealerne – hverken mere eller mindre.
Det er muligt,
fordi almene boligorganisationer er non-profit. Det betyder, at der ikke er
nogen, der tjener på din husleje.
Rum til livet
Livet er fyldt med små og store øjeblikke, og hjemmet skal rumme dem alle. I vores boliger er der plads til at invitere gæster, fejre fødselsdage, arrangere legeaftaler og skabe minder. Uanset hvad der fylder i din hverdag, har vi dit hjem.
Bliv ansøger og tag første skridt mod et hjem, der passer til dig og din familie.