Hurtig vej til en studiebolig
Er du studerende, elev eller på vej til det?
Boligkontoret Fredericia har indgået aftale med Fredericia Kommune, således at studerende får fortrin til hver 4. almindelig lejebolig med en husleje på max 3.500 kr. pr. måned.
Denne aftale giver studerende en fordel til hurtigere at få en ny bolig.
Hvilke kriterier for at få fortrin?
- Du skal være ansøger hos Boligkontoret Fredericia.
- Du studerer eller er optaget på en uddannelse i Fredericia. Uddannelsen skal være SU berettiget.
- Du bor i Fredericia og studerer i en anden by.
- Du har en elev-/læreplads i en virksomhed.
- Du er ikke fyldt 35 år
Jeg opfylder kriterierne, hvordan får jeg fortrin på min boligsøgning?
- Send en mail til os, at du ønsker fortrin som studerende.
Husk at skrive dine oplysninger: navn, adresse med videre. - Boligkontoret Fredericia vil inden udfærdigelse af lejekontrakt, kræve dokumentation for at du er studerende, eller optaget på en uddannelse.
Ungdomsboliger
Det er gratis at søge vores almindelige ungdomsboliger, som du kan bo i under uddannelse.